Holst får knap 1,8 millioner kroner i eftervederlag
Carl Holst får efter de gældende regler eftervederlag i 18 måneder fra 1. oktober.
Næsten 1,8 millioner kroner før modregninger for 93 dages arbejde.
Det er realiteten for Carl Holst (V), der tirsdag har meddelt, at han går af som forsvarsminister.
Det oplyser Moderniseringsstyrelsen til Ritzau.
Fra 1. oktober får Carl Holst et beløb i 18 måneder, som samlet løber op i præcis 1.764.893,34 kroner.
- Ved afgang fra ministerstilling har en minister ret til eftervederlag. Eftervederlag ydes i en periode, der udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori vedkommende i alt har været minister, lyder det i lovbekendtgørelsen.
Men reglerne siger også, at afgående ministre får et eftervederlag i mindst 18 måneder og maksimalt 36 måneder, uanset hvor længe de har siddet på posten.
De næsten 1,8 millioner kroner, som den nu tidligere forsvarsminister får, skal dog modregnes, hvad Holst tjener ved at være folketingsmedlem.
Hvor stor modregningen løber op i, kan Moderniseringsstyrelsen ikke oplyse om.
Carl Holst har haft flere sager hængende over hovedet, efter at han blev udnævnt som minister for Forsvaret og nordisk samarbejde.
Sagerne om udbetalt eftervederlag fra regionen til Carl Holst, håndteringen af utilfredse flymekanikeres krav om at stoppe indsatsen mod Islamisk Stat, og grundlaget for den danske krigsdeltagelse i Irak har tidligere bragt forsvarsministeren i fokus.
Desuden er der sagen om, at Carl Holst tilsyneladende har brugt Christian Ingemann Nielsen som sin personlige hjælper, mens Ingemann var ansat i Region Syddanmark i forbindelse med folketingsvalget i sommer, der har fået bægeret til at flyde over.
Det er endnu uvist, hvem der bliver Carl Holts efterfølger.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker