Justus Hansen fra det grønlandske parti Demokraterne fik opbakning fra samtlige partier i Inatsisartut (tidl. Landstinget), da hans forslag om kirkelige vielser af homoseksuelle torsdag var på dagsordenen.
Det skriver Grønlands Radio, KNR. Justus Hansen begrunder sit forslag med, at alle samfundsborgere betaler kirkeskat.
- Homoseksuelle betaler jo også skat, så den grønlandske folkekirke er udemokratisk ved at nægte dem at blive viet i kirken. Enigheden viser blot, at Grønland består af et tolerant folkefærd, siger han ifølge KNR.
Forslaget er nu sendt til videre behandling i Kulturudvalget. Der er samtidig lagt op til, at Grønland hjemtager lovgivningen om vielser sammen med resten af de ansvarsområder, som stadig hører under dansk lovgivning. Det oplyser Naalakkersuisut - Grønlands regering.
Som det er i dag, kan grønlandske homoseksuelle lade sig registrere som partnere og siden få kirkelig velsignelse af en præst.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie