Hongkong undersøger mulighed for at retsforfølge danskere
Politikeren og demokratiforkæmperen Ted Hui flygtede i december til Danmark, hvilket har gjort regeringen i Hongkong stærkt utilfreds. (Arkivfoto) Foto: Lam Yik/Reuters
Lam Yik/Reuters
Folketingspolitikerne Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll hjalp Ted Hui med at komme til Danmark i december.
Lokalregeringen i Hongkong undersøger muligheden for at retsforfølge danskere, der har hjulpet politikeren og demokratiforkæmperen Ted Hui med at flygte fra Hongkong til Danmark. Det skete i december sidste år.
Det gælder blandt andre folketingspolitikerne Uffe Elbæk fra Frie Grønne og De Konservatives Katarina Ammitzbøll. Det skriver Politiken.
John Lee er medlem af regeringen i Hongkong og minister for sikkerhed. Han siger i et skriftligt svar, at hans ministerium og Justitsministeriet i Hongkong undersøger, om paragraffer i Hongkongs lovgivning kan bruges til at retsforfølge de folk i Danmark, der hjalp Ted Hui med at flygte.
- Hvor som helst nogen person (inklusive udenlandske politikere) er mistænkt for have begået en forbrydelse ved at have organiseret, planlagt eller hjulpet med en undladelse, vil politiet aktivt undersøge og forfølge dets juridiske forpligtelser inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, skriver han.
Ted Hui står over for flere anklager om prodemokratiske aktiviteter i Hongkong. Anklagerne kan koste ham flere år i fængsel.
Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll udstedte en invitation og et falsk mødeprogram. Det gav indtryk af, at Ted Hui skulle til Danmark for at tale om miljø og bæredygtighed.
Dermed opdagede politiet i Hongkong ikke, at han planlagde at gå i eksil.
Sagen kan potentielt blive en varm politisk kartoffel mellem Danmark og Kina. Hongkongs lokalregering er underlagt Kina.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ønsker ikke at "gå ind i en hypotetisk debat om, hvad andre landes myndigheder måtte foretage sig".
- Men jeg må slå helt fast, at i Danmark råder der grundlovssikret ytrings- og forsamlingsfrihed.
- Danske parlamentarikere kan og skal naturligvis kunne mødes med hvem de vil, uden frygt for repressalier. Den ret står regeringen fuldstændig værn om, skriver Jeppe Kofod i en mail til Politiken.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde