Hovedpunkter i 2030-planen

Offentliggjort Sidst opdateret

* Velfærd:

Regeringen vil bruge 32 milliarder kroner på velfærd.

19 milliarder kroner skal dække det demografiske træk, hvor der ventes flere ældre og børn, som skal have velfærdsydelser fremover.

5 milliarder kroner skal gå til sundhed, 3 milliarder kroner til psykiatrien, og så går der knap 1 milliard kroner til erhvervsuddannelser.

* Forsvaret:

Regeringen vil afsætte yderligere 4,9 milliarder kroner til Forsvaret.

Pengene skal sikre, at Danmark permanent opfylder forsvarsalliancen Natos mål, om at et medlemsland bruger 2 procent af sit bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar.

Som det er nu, er der kun afsat penge til, at Danmark opfylder målet i 2023 og 2024.

* Flere penge til Ukraine:

Der afsættes flere penge til Ukrainefonden, der er en milliardstor fond, som blev præsenteret af et bredt flertal af Folketingets partier 15. marts i år.

Ukrainefonden skal ifølge 2030-planen tilføres yderligere 23,5 milliarder kroner. 10,5 milliarder kroner tilføres i 2025, 7,4 milliarder kroner afsættes i 2026 og 5,6 milliarder kroner i 2027.

* Arne-plusordning skrottes:

Pensionsordningen med navnet Arne-plus, som er skrevet ind i regeringsgrundlaget, droppes.

Regeringen havde i sin tid planlagt at droppe seniorpension og Arne-pension for at oprette en såkaldt Arne-pluspension i stedet for.

Den ville resultere i ringere vilkår for de nedslidte personer, som ellers kunne have fået seniorpensionen.

Med meldingen fortsætter seniorpensionen og Arne-pensionen som hidtil.

Kilde: Regeringens 2030-plan "DK2030 - Danmark rustet til fremtiden".

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.