Region Hovedstaden kommer til at skære flere hundrede millioner kroner af sine udgifter for 2011 på grund af den aftale, som regeringen indgik med organisationen Danske Regioner lørdag.
Det mener regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S), Region Hovedstaden.
- Det er den umiddelbare vurdering, at vi i Region Hovedstaden skal finde nye besparelser på 3-400 millioner kroner i 2011 - ud over de to procent, som vi hvert år skal effektivisere for, siger Vibeke Storm Rasmussen i en pressemeddelelse.
- Det er en bunden opgave, og jeg håber så, at regeringen vil bakke op om de løsninger, vi prøver at finde, når budgettet for 2011 skal laves, siger hun.
- Det lyder af meget, at vi får fem milliarder kroner til vækst over tre år, heraf to milliarder kroner i 2011. Men det dækker ikke de merudgifter, som, vi ved, kommer. Merudgifter til blandt andet praksislæger, ny og dyr medicin på hospitalerne, flere respiratorpatienter, patienterstatninger og pensioner koster mere end det, vi får ekstra, lyder det fra regionsrådsformanden i hovedstadsområdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker