Uvished om forløbet og den mulige politiske indblanding i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag hersker fortsat.
I hvert fald ønsker ingen af de personer, som har kendskab til, hvad der er op og ned i sagen, at udtale sig.
Hverken skattedirektør Lisbeth Rasmussen, produktionsdirektør i Skat Steffen Normann Hansen eller fagdirektør i Skatteministeriet Ivar Nordland forholder sig til de beskyldninger, som rettes mod tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V).
Det er særligt direktøren for Skat København, Erling Andersen, der i sin redegørelse for forløbet beretter om politisk pres i sagen.
Erling Andersen anklager blandt andet Troels Lund Poulsen, hans spindoktor, Peter Arnfeldt, og departementschef Peter Loft for at have forsøgt at omstøde afgørelsen i Thornings skattesag.
Desuden udleverede Peter Loft et meget omtalt notat, hvor indholdet endnu er ukendt, på et møde, hvor Lisbeth Rasmussen og Steffen Normann Hansen var blandt deltagerne.
Ifølge Erling Andersen indeholdt notatet en samlet konklusion om, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, var skattepligtig i Danmark - modsat Skats egen konklusion.
Men Peter Loft omtaler i sin redegørelse, at notatet "alene indeholdt de udsagn, der havde været gengivet i pressen." Notatet skulle muligvis være lavet af Venstres pressetjeneste.
En undersøgelseskommission skal undersøge forløbet i sagen. Justitsministeriet er i fuld gang med at udarbejde kommissoriet, som afgør, hvad der præcist skal undersøges.
Kommissoriet ventes klar i løbet af få uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker