De afghanske politi- og sikkerhedsstykker skal på meget kort tid forbedre sig markant, hvis de danske topper i Afghanistan allerede til næste år skal flyttes til en mere tilbagetrukken rolle, som Socialdemokraterne foreslår.
Det vurderer Afghanistan-ekspert Peter Dahl Thruelsen fra Forsvarsakademiet. Han vendte i sidste uge hjem efter et forskningsbesøg af to ugers varighed i Afghanistan.
- Det ville kræve, at de afghanske enheder, der er i området, ville blive der, og vi skulle se en markant stigning i deres uddannelsesniveau og professionalisme. Jeg er tvivlende overfor, om man kan nå det på et år, siger Peter Dahl Thruelsen.
Ifølge Afghanistan-eksperten kan de afghanske styrker godt klare en vis form for patruljering, men der opstår problemer, hvis der er tale om større opgaver.
- Lige så snart det er større operation, har de svært ved at støtte sig selv. Det er for eksempel ildstøtte, artilleri, fly, evakueringer, hvis de bliver såret, logistik, brændstof og ammunition. Når det bliver mere kompliceret, så bliver det sværere for dem, siger Peter Dahl Thruelsen.
Han mener også, det er nødvendigt, at de danske soldater kommer med ud i felten, mens de oplærer afghanske styrker.
- Hvis vi kun træner dem i lejrene og vinker farvel, når de kører ud af porten, så vil vores opgave blive markant sværere og vi vil miste legitimitet i de afghanske styrkers øjne, siger han.
Den afghanske præsident Hamid Karzai fremlagde tidligere på året en plan, hvor de afghanske tropper skal overtage ansvaret i slutningen af 2014. Den britiske premierminister David Cameron har også sagt, at der i 2015 ikke skal være et stort antal britiske kamptropper.
Peter Dahl Thruelsen mener derfor også, at Socialdemokraterne overhaler den internationale proces, og det kan give problemer.
- Det kører et løb frem mod 2014-2015, så som alliancepartner vil det ikke være det bedste signal at sende ud, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde