Husstandsomdelte politiske reklamer har stadig effekt

Vælgerne skal sætte sig i sofaen og stille og roligt læse Socialdemokratiets 42 sider lange udlændingeudspil og tage stilling til, hvad de mener om det.

Sådan lyder håbet fra politisk ordfører Nicolai Wammen (S), i ugen hvor Socialdemokratiet husstandsomdeler sin nye udlændingepolitik til henved en kvart million husstande.

Og selvom Wammen nok ikke skal regne med, at alle modtagerne læser udspillet fra ende til anden, så er der en god chance for, at husstandsomdelingen øger kendskabet til Socialdemokratiets politik.

Det vurderer lektor Karina Kosiara-Pedersen, der forsker i politiske partier og kampagner ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

For selv i en digital tidsalder kan det trykte materiale noget, som hjemmesider, Facebook-profiler og Twitter-konti ikke kan.

- Du har ikke bedt om en pjece i postkassen. Men du ser på den. Om ikke andet ser du forsiden. Stort set alle vælgere kunne gå ind på partiets hjemmeside og se det samme. Men der skal man gøre noget for det, siger hun.

- Sandsynligheden, for at de gør det (læser udspillet, red.), er større, når de får det i postkassen, end for at de går ind på hjemmesiden. Dem, der går ind på hjemmesiden, er nysgerrige i forvejen, enten fordi de er arge modstandere, eller fordi de er tilhængere.

Desuden har en tryksag den fordel, at den måske kommer til at ligge fremme hjemme hos modtageren, så andre i husstanden og gæster kan se den, påpeger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun henviser til studier af effekten af at "stemme dørklokker" og uddele pjecer i valgkampe. Der har man kunnet se en positiv effekt på politikeres stemmetal, fortæller hun.

Når alle politiske partier så ikke bare rundsender deres politik med posten, skyldes det ifølge forskeren, at det er meget dyrt. Desuden vil opmærksomheden formentlig dale, hvis vælgerne ofte skulle modtage politiske reklamer i postkassen.