* Klimarelaterede tab og skader er kort sagt de ødelæggelser, som klimaforandringerne fører med sig. Klimaforandringer rammer særlig hårdt i fattige lande, som i lille grad er medskyldige i klimaforandringerne.
* Tab og skader er en af tre søjler i klimafinansieringen fra rige til fattige lande. De rige lande giver en betydelig del af de penge, som de har lovet til de to andre søjler - tilpasning og afbødning. Men landene er tilbageholdende med at give til udgiftsposten tab og skader, som bare vil blive større og større i takt med flere klimakatastrofer.
* De fattige lande mener, at de rige lande skal betale specifikt til tab og skader i ulandene forårsaget af klimaforandringerne. Men det har de rige lande hidtil tøvet med at indgå konkrete aftaler om.
* De fattige lande, som rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimaforandringerne, prøvede for eksempel ved klimatopmødet COP26 i Glasgow sidste år at få en ordning på plads for tab og skader. Det lykkedes ikke.
* Emnet ventes at få fornyet fokus ved klimatopmødet COP27 i Egypten til november. Værtslandet formodes at prioritere det højere, end Storbritannien gjorde ved COP26.
Kilder: Care, Folkekirkens Nødhjælp og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker