Hvad er trepartsforhandlinger?

Offentliggjort Sidst opdateret

* En trepartsforhandling er en forhandling mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

* Forhandlingerne kan foregå på mange niveauer og være både formelle og uformelle.

* Forhandlingerne kan dreje sig om særlige temaer som mangel på arbejdskraft eller om tværgående, politiske problemstillinger som Covid-19.

* Eksempler på trepartsaftaler:

- I trepartsforhandlingerne i 1987 aftalte man arbejdsmarkedspensionerne, der sikrede, at størstedelen på arbejdsmarkedet sammen med arbejdsgiveren sparer op til egen pension.

- I 2007 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om en kvalitetsreform, der skulle sikre en flerårig udviklingsplan i den offentlige sektor med en indsats på efteruddannelses-, forsknings-, iværksætterområdet.

- I årene under coronakrisen indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter mere end 20 trepartsaftaler for at holde hånden under både medarbejdere og virksomheder i form af lønkompensationsordninger og særlige arbejdsfordelingsordninger.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.