Hvad vil du spørge Pia Kjærsgaard om?

En af dansk politiks mest markante personligheder, Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard, kommer til Falster på onsdag.

Her skal hun blandt andet besøge pølsevognen på Torvet i Nykøbing fra klokken 12-13 og servere pølser og snakke politik med de personer, der har tid aog lyst til at lægge vejen forbi.

Senere på dagen besøger hun Folketidendes redaktion i Tværgade for at svare på en række spørgsmål fra Folketidendes journalister. Men vi vil også gerne give DIG mulighed for at spørge Pia Kjærsgaard om noget.

Derfor kan du fra nu af og frem til onsdag morgen skrive et eller flere spørgsmål ned og sende dem til os på mail. Og du kan spørge om alt lige fra efterløn til arbejdsløshed, udlændigepolitik eller hvad du nu har på hjerte.

Vi kan dog ikke love, at vi kan nå at stille alle de spørgsmål, vi får ind.

Du kan sende dine spørgsmål til Pia Kjærsgaard ved at skrive til denne mail-adresse: jap@folketidende.dk

Sidste frist er på onsdag, den 9. februar, klokken 09.00.

Foto: Pia Kjærsgaard.

På onsdag kommer Dansk Folkepartis leder til Nykøbing. Hun skal blandt andet besøge Folketidende, og du kan være med til at bestemme, hvad vi skal spørge hende om.

Offentliggjort Sidst opdateret