Hvem er efterlønnerne egentlig?

I sit opgør med efterlønnen sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i sin nytårstale, at efterlønnerne stort set er som os andre. Både sygeplejersker, håndværkere, gymnasielærere og jord- og betonarbejdere.

Langt de fleste er dog ikke gymnasielærere, kun få er sygeplejersker, og størstedelen er håndværkere og jord- og betonarbejdere. Det viser en rapport fra AE-rådet.

Det er nemlig sådan, at færre end to procent efterlønsmodtagere har en lang videregående uddannelse, mens 83 procent er ufaglærte eller faglærte. De resterende godt 15 procent har enten en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Læger, ejendomsmæglere, Ph.d.-uddannede og tandlæger er de grupper, hvor færrest går på efterløn, mens der er flest efterlønnere i grupper inden for social- og sundhedsområdet og kontorarbejde og de ufaglærte.

I alt modtager 138.220 danskere i dag efterløn, hvoraf 58 procent er kvinder og 42 procent mænd.

Udkantsdanmark står for den største andel, da der på Læsø, Bornholm og i Frederikshavn er mere end 45 procent af de 60-64-årige på efterløn, mens andelen i sjællandske Gentofte, Rudersdal og Hørsholm er på godt 20 procent.

Mænd, der går på efterløn, lever i gennemsnit 2,2 år kortere, end mænd, der fortsætter på arbejdsmarkedet. For kvinder er forskellen 1,3 år.

/ritzau/