Hver anden dansker klar til angreb i Irak
Islamisk Stats fremfærd i Irak og Syrien har skabt den største støtte til en dansk krigsindsats i en årrække.
Hver anden dansker over 18 år mener, at det er helt i orden, at Danmark er trådt ind i krigsindsatsen mod den ekstreme, militante gruppe Islamisk Stat (IS) i Irak.
I en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, støtter 48,8 pct. af danskerne, at Danmark deltager i et angreb på IS, og det er den største tilslutning til en dansk krigsindsats, som Jyllands-Posten har målt siden 2006.
I november 2006 svarede 29,5 pct. af danskerne ja til en dansk krigsindsats i Irak, og i 2012 støttede 29,4 pct., at vestlige nationer med militærmagt skulle styrte præsident Bashar al-Assad fra magten i Syrien.
- Det er et meget markant signal, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, John Dyrby Paulsen.
- Den brutalitet og fuldstændig hæmningsløse vold, som IS benytter sig af, går rent ind hos danskerne. Jeg tror, at mange siger, at det skal vi ikke finde os i, siger han til Jyllands-Posten.
Ifølge målingen, hvor 1028 repræsentativt udvalgte danskere er spurgt, er der store kønsmæssige forskelle på holdningen til en dansk krigsindsats.
Et klart flertal af de adspurgte mænd - 63,8 pct. - går ind for deltagelse i et angreb, mens 41,3 pct. af de adspurgte kvinder siger nej.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) "forstår godt", at danskerne i større omfang end tidligere slutter op om en dansk krigsindsats.
- IS' meget voldsomme fremgang og meget håndgribelige trusler gør indtryk på os alle - det er skræmmende og en stor del af forklaringen på det, siger Lidegaard til Jyllands-Posten.
Han garanterer, at "Danmark er gået ind i denne koalition for at blive".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned