Hvidvask-whistleblower møder offentligheden 19. november
Folketingets Erhvervsudvalg inviterer til offentlig høring om Danske Banks hvidvask-skandale.
19. november får offentligheden chancen for at få et billede af, hvad der egentlig skete i Danske Banks estiske filial, hvor der mellem 2007 og 2015 blev hvidvasket op mod 1500 milliarder kroner.
Her holder Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg nemlig en offentlig høring, hvor blandt andet den forhenværende ansatte i Danske Bank Howard Wilkinson taler.
Wilkinson var i syv år chef for Danske Markets afdeling i Baltikum og dermed centralt placeret i forhold til filialen i Estland. I 2013 og 2014 advarede han gentagne gange om mistænkelige forhold.
Og i september stod han frem med navn i Berlingske, der har afsløret skandalen.
Ud over Danske Bank vil også Finanstilsynet, bagmandspolitiet og Nordea holde oplæg.
Arrangørerne spørger blandt andet om, hvorfor hvidvasken ikke blev stoppet. Og hvad man i fremtiden kan gøre for at forhindre hvidvask.
Nordea oplyser, at banken er blevet bedt af udvalget om at fortælle om bankens arbejde med at bekæmpe hvidvask. Og det har banken sagt ja til at gøre.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde