Identitetsmisbrug på sociale medier bliver strafbart
Fra 1. april gøres det strafbart at oprette en profil på sociale medier, hvor man udgiver sig for at være en anden person. (Arkivfoto) Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dado Ruvic/Reuters
Fra 1. april bliver det strafbart at oprette en profil på sociale medier i en anden persons navn.
Det bliver strafbart at oprette en profil på sociale medier, hvor man udgiver sig for at være en anden person.
Det har et bredt flertal i Folketinget vedtaget torsdag, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
- Det er grænseoverskridende og dybt ubehageligt, at ens identitet bliver misbrugt på sociale medier. Vi skal som samfund ikke acceptere en sådan adfærd, og vi skal give ofrene en bedre beskyttelse, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i meddelelsen.
- Derfor er jeg tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget i dag har vedtaget at kriminalisere identitetsmisbrug på nettet, så lovgivningen følger med tiden og sætter en tyk streg under forbrydelsens alvor.
I pressemeddelelsen bliver der lagt vægt på, at straffeloven langt fra dækker alle former for misbrug af identiteter. I dag er det nemlig ikke strafbart, at oprette en profil på sociale medier i en anden persons navn, med mindre det er med et kriminelt formål.
Derudover bliver det også ulovligt at viderebringe en anden persons billeder, hvor formålet er at manipulere personens fremtræden "på en urimelig måde", lyder det i pressemeddelelsen.
Den nye bestemmelse indskrives i straffeloven som en selvstændig bestemmelse om identitetsmisbrug.
En overtrædelse af den nye bestemmelse, der træder i kraft 1. april, kan straffes med en bøde eller med op til seks måneders fængsel.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker