Selvom de 74.000 kroner, det koster at blive tilsluttet kloaknettet, er en stor økonomisk mundfuld for mange af Lolland-Falsters borgere, er det ikke mange, der har henvendt sig til forsyningsselskaberne for at få etableret en afdragsordning.
Hos Guldborgsund Forsyning har man fået 38 henvendelser fra borgere. Af dem har 33 fået ’ja’ til en afbetalingsordning, mens fem har fået ’nej’.
- Og det er lidt færre, end vi havde forventet, siger direktøren for forsyningsenheden Flemming Bach.
Kravet for at få en afbetalingsordning med forsyningsenheden i Guldborgsund er, at man ikke kan låne pengene i banken, og at man samtidig kan dokumentere, at man kan overholde aftalen.
- Vores vilkår er selvfølgelig lidt dårligere end bankernes – renten er blandt andet lidt højere. Men hvor bankerne i øjeblikket nærmest siger ’nej’ til lån pr. automatik, ser vi bare på, om der er hul i den enkeltes budget til at betale, siger Flemming Bach.
På Lolland har alle forsyningsselskabets kunder mulighed for at få en afdragsordning. Alligevel har Lolland Forsyning kun fået 42 henvendelser, hvoraf 16 i sidste ende har valgt at benytte muligheden, oplyser Annette Lützen, der er økonomimedarbejder i Lolland Forsyning.
I begge forsyningsselskaber er det kun muligt at låne til tilslutningsbidraget på omkring 34.000 kroner. Men hvor lånet hos Guldborgsund Forsyning kan have en løbetid i op til 10 år, er det i Lolland Forsyning kun tre.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde