Det lykkedes ikke at lave en bred konstitueringsaftale i Guldborgsund Kommune. Socialdemokraterne og SF har sagt nej tak til tilbuddet fra Nyt Guldborgsund, Konservative, Venstre, Borgernes Liste og Dansk Folkeparti.
En del af begrundelsen for afslaget er, at de to partier ikke vil være del af et samarbejde med Dansk Folkeparti. Til det siger Dansk Folkepartis spidskandidat René Christensen:
- Det har jeg det fint med. Det fortæller jo mere om de andre, end det fortæller om mig. Jeg har den indgangsvinkel, at det ville være en god idé, hvis vi kunne lave en bred samarbejdsaftale. Men Socialdemokraterne og SF skal jo forvalte deres mandater, som de har lyst til. Og hvis de vælger at sige, at dem, der har stemt på dem, ikke skal have noget indflydelse i fire år, så kan de jo gøre det. Det er jo op til dem, siger René Christensen.
Han mener ikke, at det er Dansk Folkepartis skyld, at det ikke lykkedes at lave det ønskede brede samarbejde.
- Dem, der er årsag til det, er Socialdemokraterne og SF. Vi har faktisk lavet et rigtig godt tilbud til dem, hvor der også var nogle formandsposter til dem. Hvis de vil have dem, kan de få dem, og så kan vi få et konstruktivt samarbejde. Hvis de vælger at stå udenfor indflydelse, så tager vi formandsposterne tilbage, og så fordeler vi dem selv, siger René Christensen.
Han forudser, at den kommende byrådsperiode kan blive præget af blokpolitik.
- Jeg tror, at det vil blive sådan, at der vil være en forholdsvis stor opposition, som selvfølgelig vil prøve at hakke meget på det, der kommer fra den anden side, men der er flertal på den anden side, så vi kan jo få vores ting igennem alligevel.
- Guldborgsund Kommune har behov for en anden ledelsstil og en anden politik, end der har været i de sidste fire år. Det kan vi klare med eller uden SF og Socialdemokraterne, men det er selvfølgelig altid rart, hvis man har et byråd med et godt samarbejde og et godt klima, og det er det, vi har lagt op til.
- Men vi kan ikke vride armen om på nogen. Hvis man ikke ønsker et godt samarbejde, kan man jo vælge at stå udenfor, siger René Christensen.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker