Imod salg af skoler til friskoler
Foto: Krogløvskolen i Idestrup.
Krogløvskolen i Idestrup.
SF og Socialdemokraterne mener, det vil være inkonsekvent at sælge tomme skolebygninger til brug for nye friskoler.
- Det er bestemt vores synspunkt, at Guldborgsund Kommune ikke skal sælge de tomme skolebygninger til kommende friskoler. Jeg ser ingen grund til, at vi skal være fødselshjælpere til at åbne nogle nye små skoler. Det vil være inkonsekvent, når man tænker på hele processen med at sikre kvaliteten i vores skolevæsen, siger medlem af byrådet, SF’s politiske ordfører Lene Hatt.
Det synspunkt bakkes op af Socialdemokratiets Kaj Petersen, som er helt enig:
- Jeg er enig med Lene Hatt i hendes synspunkter, og det er vi af hensyn til børnene, siger Kaj Petersen, som mener, at hele debatten om den nye skolestruktur mest har handlet om hensynet til forældrene selv og landdistrikternes fremtid.
- Friskolerne vil ikke være til gavn for børnene, siger Kaj Petersen, som siger, at man dog ikke har taget endeligt stilling til, hvorvidt man vil gå med til at sælge skolebygninger til nye friskoler.
Men der er drøftelser i gang med borgmester John Brædder (G) om hvorvidt der i salgsmaterialet, når skolebygningerne med tiden skal sættes til salg, skal være en klausul om, at skolebygningerne ikke må bruges til nye friskoler.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned