Skønt mange kommuner kæmper for at nå at lave spildevandsplaner i tide, vil miljøminister Karen Ellemann (V) ikke udskyde målene i regeringens miljøplan "Grøn Vækst" for bedre vandmiljø.
- Jeg er opmærksom på, at en række kommuner i høringssvarene mener, at det ikke er muligt at gennemføre hele indsatsen med udgangen af 2015. Mange kommuner oplyser, at man ikke er så langt som forventet i forhold til den aftalte indsats i det åbne land, siger Karen Ellemann.
Trods kommunal sendrægtighed vil hun helst undlade at udstede påbud til forsinkede kommuner.
Karen Ellemann vil sammen med forligspartneren Dansk Folkeparti vurdere, om tidsfristen skal forlænges, eller der skal tages særlige hensyn i visse egne.
Regeringens miljøplan skal indtil 2015 forbedre vandmiljøet, så der udsendes mindre kvælstof og fosfor for at klare kravene i EU's vandrammedirektiv.
Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, mener ikke, at regeringen inden 2015 kan nå målene i "Grøn Vækst" om bedre vandmiljø. SF's miljøordfører, Ida Auken, efterlyser en skrappere holdning overfor kommunerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie