Regeringen og Dansk Folkeparti skal ikke forvente opbakning fra Liberal Alliance til deres netop indgåede udlændingeaftale. Det siger partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll
- Jeg har svært ved at forestille mig, at vi stemmer ja. Jeg synes, at det er en meget bureaukratisk aftale. For eksempel fordi man laver spøjse regler om erhvervserfaring, og hvor man skal bo, siger han.
Flertallet for aftalen er allerede sikret uden Liberal Alliance, da det 90. og afgørende mandat for regeringens og Dansk Folkepartis udlændingeaftale, kristendemokraten Per Ørum Jørgensen, stemmer ja.
Selvom Simon Emil Ammitzbøll ikke regner det for sandsynligt, at Liberal Alliance vil støtte udlændingeaftalen, vil han endnu ikke forholde sig til, hvordan en udlændingeaftale skal se ud efter et valg.
Men han slår fast, at partiet vil støtte en borgerlig regering.
- Der er ingen tvivl om, at vi peger på en borgerlig regering og støtter en borgerlig regering hundrede procent. Pointen er, at hvis man kigger på alternativet, er det langt værre, siger han.
Udlændingeaftalen er en del af finansloven, som Liberal Alliance står uden for. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at pointsystemet vil komme til at danne skole i andre lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker