Ingen mundkurv til sygehus-ansatte

Selvom regionsrådsformand Steen Bach Nielsen i sidste uge opfordrede personalet på regionens sygehuse til ikke at gå til pressen med deres utilfredshed, trækker han nu lidt i land.

Opfordringen fra Steen Bach Nielsen kom i kølvandet på den debat, de kritiske dødelighedstal fra især Nykøbing Sygehuset førte med sig. Men efter Dansk Sygeplejeråd støttede op om de ansattes ytringsfrihed med en kritik af Steen Bach Nielsen, udtaler han, nu at han på intet tidspunkt har forsøgt, at lukke munden på sygeplejerskerne

- Jeg har bare sagt, at det er bedre at være optaget af at få problemerne løst end at skændes om hvem der har ansvaret for det ene eller det andet, siger han til TV2Øst.

Ifølge TV2Øst mødes Steen Bach Nielsen og Dansk Sygeplejeråds formand for sjællandskredsen, Helle Dirksen, i denne uge for at drøfte både spørgsmålet om ytringsfrihed og de kritiske tal igennem.

 
 
Foto: Foto: Gert Ellegaard Region Sjælland

Regionsrådsformanden afviser nu at have givet de ansatte på regionens sygehuse mundkurv på.

Offentliggjort Sidst opdateret