Banedanmarks endelige udmelding om, at Storstrømsbroen i dag åbner for almindelig trafik, men ikke for godstog, er for den lokale folketingspolitiker Henrik Høegh med til at understrege, at fremtiden er en ny forbindelse over Storstrømmen.
- En Femernforbindelse, hvor man ikke kan få godstog over Storstrømmen, er umulig. Så det er givet, at vi nu får en ny forbindelse, siger han.
I Banedanmarks klarmelding af broen hedder det, at den nu kan klare almindelig persontrafik frem til 2020, hvor der så skal komme en ny forbindelse, enten i form af en ny bro eller tunnel. Og det håber Henrik Høegh da også er korrekt. Til gengæld er han ikke tryg ved den måde, tilstanden på broen er blevet meldt ud på.
- Det er jo sket meget drypvis. Og derfor har jeg også selv forsøgt at få udleveret de rapporter, der er blevet udarbejdet om dens tilstand. Indtil videre har jeg dog kun fået et 2,5 siders samlenotat, siger Henrik Høegh, der nu endnu en gang vil gå til transportministeren for at forsøge at få rapporten udleveret.
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi politikere ved, hvad det er for nogle råd, man har fået fra de tekniske eksperter, siger han.
Banedanmark er i øjeblikket i gang med en høringsfase, hvor det er muligt at komme med ideer til, hvordan forbindelsen over Storstrømmen i fremtiden skal være. Denne høring løber frem til den 31. januar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned