(ingen overskrift)
Foto: Lolland Kommune
Lolland Kommune
I-portalen rulles nu ud i hele Lolland Kommune. Det betyder mere effektiv kontakt med forældrene.
Mange børn og forældre kender den allerede fra dagligdagen i SFO’en: I-portalen. Efter skole klikker børnene sig selv ind og ud. Når et barn bliver hentet, får personalet automatisk en påmindelse, hvis der er vigtige beskeder. Hjemmefra kan forældrene indtaste ferie, skrive meddelelser til personalet, tilmelde børnene til aktiviteter og meget andet.
- Vi har haft rigtig gode erfaringer med I-portalen, siger SFO-leder Dorthe Juul Nielsen fra Fjordskolen.
Her blev systemet indført for to år siden, mens Nordvestskolen har brugt det i 1½ år.
- Vi har fået hurtigere og mere effektiv kontakt med forældrene. Det er et mål i sig selv, og det har frigivet ressourcer, så personalet har mere tid til at være sammen med børnene, siger hun.
De gode erfaringer er baggrunden for, at I-portalen efter sommerferien udbredes til de øvrige SFO’er i Lolland Kommune.
- Vi vil gerne gøre børnene fortrolige med den digitale verden, de møder over det hele, forklarer Dorthe Juul Nielsen.
- De lærer lynhurtigt, hvordan de skal trykke på skærmen for at krydse sig ind og ud. De synes det er sjovt, og det er bedre for børnenes udvikling, at de selv lærer at løse opgaven, i stedet for at vi gør det for dem, siger hun.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker