(ingen overskrift)

 

Fødevareminister Henrik Høegh fik i går debut i Ministerrådet i Bruxelles, hvor dagsorden havde mange omgange. Alt sammen under EU-mødet der kaldes år 2020-strategien.
 
Kommissionsformand José Manuel Barroso har proklameret, at i år er begyndelsen på en ny tid for Unionen. En tid, hvor senere års økonomiske deroute har skabt arbejdsløshed og mindre velfærd. Derfor skal EU i fællesskab de næste ti år komme arbejdsløsheden til livs, bekæmpe fattigdom samt bedre udnyttelse af fossile brændstoffer. For blot at nævne et par få punkter.

Her bliver Høeghs ministerium ikke en uvæsentlig aktør. Inden for hans område skal fremtidige energiressourcer udklækkes i form af bioteknologi. Prognoser fortæller, at verdens nuværende befolkning på seks milliarder vil stige til ni , så derfor skal der nytænkning til.
 
- Vi har 2. generationsteknologi inden for biobrændsel, som inkluderer træflis og halm. Det ville det være oplagt, at udnytte den viden vi har, forklarede Henrik Høegh i en pause mellem omgangene.
 
Et af de andre knaster på mødet var retten til eksklusivitet. Den franske kollega Bruno Le Maire kunne ikke slippe noget af osteproduktionen, der i franskmændenes optik skulle være forbeholdt et udvalgt publikum. Det franske publikum forstås. Men udmelding spiste den danske delegation ikke.
 
- Vi ser EU som et marked for 400 millioner kunder i butikken. Derfor nytter ikke, at de finder på at lave deres egne ting udenfor for fællesmarkedet, argumenterede Henrik Høegh om franskmændenes ønske om nicheproduktioner.
 
Om så alle meningsudvekslingerne i Bruxelles giver pote, er en anden snak. De konkrete forhandlinger begynder først, når alle lande de kommende måneder har vendt dagens slag med deres respektive ringhjørner. Om en måned vender de tilbage igen, og en ting er sikkert - kampen er i gang.
 
 
Foto: Henrik Høegh på vej til møde sammen med den øvrige delegation fra det danske fødevarministerium med hårdtslående argumenter i mappen. Foto: Christian Birch

Det politiske møde i Bruxelles fik ingen vinder, men gonggongen har lydt.

Offentliggjort Sidst opdateret