- Det går hårdt ud over de højtuddannede fleksjobbere, der nu kommer til at betale for de begrædelige forhold, der hersker på førtidspensionsområdet, siger Morten Thiessen, der er formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg.
Regeringens forslag til en reform af førtidspensionen og fleksjobordningen, der præsenteres tirsdag, har et samlet prismærke på 3,3 milliarder kroner og skal primært finansieres gennem en kraftig barbering af det offentlige tilskud til fleksjob.
Der sættes blandt andet et loft over maksimalt offentligt tilskud, som gælder for nye fleksjob og folk i eksisterende fleksjob, hvis de skifter job.
- Det eneste, de højtuddannede fleksjobbere har gjort, er at kæmpe for at beholde en tilknytning til deres fag og arbejdsmarkedet, selvom de har været ude for en begivenhed, som har kostet dem en del af arbejdsevnen, siger Morten Thiessen.
- Regeringen er med sit forslag i fuld gang med at ødelægge fleksjobordningen for de højtuddannede, siger formanden og fortsætter:
- De kan med et fleksjob forblive på arbejdsmarkedet, udnytte deres evner og kompetencer og bevare deres eget forsørgelsesgrundlag - som de jo betaler skat af. Det er der god samfundsøkonomi i, siger han.
Morten Thiessen ønsker også at gøre op med den mistænkeliggørelse, der har bredt sig mod fleksjobordningen og de mennesker, der arbejder i fleksjob - ikke mindst den gruppe af højtuddannede fleksjobbere, som får en høj løn.
- Faktisk tror jeg, langt de fleste af Ingeniørforeningens medlemmer, som er i fleksjob, med stor glæde ville bytte, hvis de kunne få deres fulde arbejdsevne tilbage og bruge deres ingeniørkompetencer til at arbejde fuld tid - og lidt til - inden for deres fag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker