Det er "dybt beklageligt", at Institut for Menneskerettigheder gennem 14 år har oparbejdet et underskud.
Sådan lyder det fra formanden for bestyrelsen for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM), ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, i en pressemeddelelse.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil sætte en bevilling til Institut for Menneskerettigheder i bero, nu da revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers mistænker instituttet for snyd for 3,2 millioner skattekroner.
Helt præcist drejer det sig om et samlet tab på projekter på i alt 3.192.000 kroner og "bevidst ompostering af gamle tab til ikke-eksisterende projekter", hedder det.
Men der er ikke tale om snyd, siger Ole Lønsmann Poulsen:
- Det er dybt beklageligt, at tabene er blevet skjult, og at de almindelige procedurer, forretningsgange og tilsyn ikke har afdækket det tidligere, siger han.
Instituttets ledelse har reageret straks, da den i marts 2011 blev bekendt med forholdene, og alle relevante instanser og myndigheder har været orienteret og inddraget, understreger bestyrelsesformanden.
- Jeg glæder mig over, at revisionerne har bekræftet den interne oprydning, så vi nu kan se fremad, siger Ole Lønsmann Poulsen.
Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, ærgrer sig over fejlene, men vil nu kigge fremad.
- Der er begået grove menneskelige fejl, som hverken interne eller eksterne kontroller har opfanget.
- Vi har ryddet op i de gamle tab, som belaster de nuværende medarbejdere, som er tvunget til at løbe endnu stærkere for at dække gamle tab, siger Jonas Christoffersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker