DR må ikke længere slutte en udsendelse med at sige, at man også kan høre programmet, "når det passer en, hvis man har en iPod."
Afgørelsen er truffet af Radio- og tv-nævnet, efter en lytter klagede over, at radiovært Solveig Bjørnestad på programmet "P1 Business" nævnede den mulighed.
DR forsøgte i et svar til nævnet at forklare, at når iPod blev nævnt i udsendelsen, var det, fordi iPod efter DR's opfattelse sprogligt bliver brugt som en generel betegnelse for en mp3-afspiller.
Det fik Radio- og tv-nævnet til at spørge Dansk Sprognævn, om det er rigtigt, at iPod i dag bruges som en mere mundret og enkel betegnelse for en mp3-afspiller. Nej, svarede sprognævnet, og dermed er der tale om skjult reklame, konkluderer Radio- og tv-nævnet.
Det er anden gang, Radio- og tv-nævnet behandler en klage over, at der blev sagt "iPod" i DR's sendeflade. I 2006 tabte DR en sag, hvor det i et spot blev sagt, at DR's programmer kunne podcastes.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde