Lissabon-traktaten har så store konsekvenser for Danmark, at en dansk EU-afstemning i denne valgperiode er næsten uundgåelig.
Det vurderer en af Danmarks førende EU-eksperter før fredagens folkeafstemning om EU's Lissabon-traktat i Irland.
Bliver det et ja, må statsminister Lars Løkke Rasmussen agere, mener hun.
- Jeg har meget svært ved at forestille mig, at der ikke vil komme en afstemning. Især fordi Lissabon-traktaten meget hurtigt vil få konsekvenser for Danmark, siger professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Marlene Wind.
De seneste meningsmålinger tyder på, at irerne vil stemme ja til Lissabon-traktaten, og hvis Tjekkiet og Polen også underskriver traktaten, får EU et nyt traktatgrundlag.
Det lægger et stort pres på den danske regering, vurderer Marlene Wind. Med Lissabon-traktaten bliver EU's politisamarbejde nemlig overnationalt, hvorfor Danmark på grund af vores retsforbehold ikke længere kan deltage i samarbejdet.
- Vi kan risikere at blive smidt ud af Europol og kan i det hele taget ikke få de fordelagtige mellemstatlige aftaler, som vi hidtil har haft. Det kan få nogle ubehagelige konsekvenser for Danmark, siger Marlene Wind.
Hun kalder det "meget presserende" med en afstemning om retsforbeholdet, mens forsvars- og ØMU-forbeholdet i højere grad er et politisk spørgsmål, mener hun.
- Helt objektivt er det retslige område, det område, hvor vi ret hurtigt vil få nogle konsekvenser at føle, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker