Især de ældre og det sociale har fået et hug

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.

Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.

I Folketidende og på folketidende.dk.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Jørgen Rassi Rasmussen, SF

Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?

- SF var imod den store kommune med 7 mindre sammenlagt, men det er jo historie og et faktum. Syv fattige kommuner bliver ikke rig samlet kommunalt og det har jo tydeligvis vist sig. Et centralt spørgsmål er, at vi er i modvind mod den statslige centralisering, som har givet skår såsom posthus, politiet, retsvæsen, sygehuset, krematoriet og skat ikke mindst. Vi skulle have været bedre til at oplyse borgerne, der har ikke skyld i den nye kommunes resultat.

92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?

- Det er jo trist, at det er et faktum. Vi skal bare skille tingene lidt op, da mange ting er på landsplan, det giver en forringet tilstand i Lolland Kommune. I medierne fremkommer kun, at alt forringes... sådan opleves det med rette.

Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?

- “Hørt”, meget beklageligt at flere føler sig tilsidesat. Alle borgere har ankemulighed, hvis en retmæssig høringspligt ikke er overholdt. Sammenlægningen kræver større aktivitet af den enkelte borger. Især de ældre og det sociale har fået et hug, som vi føler meget smertefuldt. Der må ses på arbejdsgangen i ældresektoren. De fortjener ikke den forringelse.

Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?

- Uha, et meget svært spørgsmål. Jeg føler, at alle områder er der sparet på og i spil, end vi er vant til. Ledelse. Internt i kommunen er alt for mange ledere og alt for lidt varme hænder for eksempel i jobcentret. Hvad træner vi de ledige med og hvad koster det? Vi skal aktivere/træne, men er det relevant, det vi træner i?

Større sammenhæng i den enkeltes indsats. Ældre får leveret (god mad), men den mangler varme hænder til at putte “maden i munden”! Mere tilpassede åbningstids/lukketider i daginstitutionerne.

Hvor skal/kan der spares. Uha, igen ikke enkelt, men...

1. Transport. Kan gøres billigere. Der skal kigges på aftaler med MOVIA, på de indgåede aftaler med trafikselskabet. Millioner... SF har forslag i ovnen.

2. Der skal kigges på foreningsstrukturen. Vi har for mange mursten, opvarmning og drift. Udligningsordningerne ønskes fra dem, der har eget klubhus vftr. frie haller. Vi skal støtte foreningslivet, men ikke på alle gadehjørner.

3. Ikke nemt uden yderligere forringelser for eksempel støtte museet Fuglsang eller andet med talisman beskyttelse.