Japan er parat til at binde 1,75 billioner yen, knapt 100 milliarder kroner, i halen på en klimaaftale i København.
Meddelelsen om den store økonomiske gulerod kom onsdag aften i København, mens forhandlerne ved klimatopmødet svedte for at komme videre i de træge drøftelser, der skal føre til en klimaaftale om reduktion af de globale udledninger af drivhusgasser.
- Japan er et land, der tager sine forpligtelser i det internationale samfund meget alvorligt, siger Japans miljøminister, Sakihito Ozawa, ifølge AFP.
- Japan har i dag besluttet, at vi vil yde økonomisk bistand til udviklingslande for omkring 1,75 billioner yen, siger han.
Ozawa siger, at beløbet i dollar svarer til 15 milliarder, men omregnet med dagens kurser er det 19,5 milliarder dollar.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde