- Jeg fik ret - det var tyske fly

Alex Kuzêluh fra Maribo måtte overbevise sine forældre om, at det var tyske fly, de så på himlen om morgenen 9. april 1940.

Offentliggjort Sidst opdateret

Alex Kuzêluh, Maribo, har sendt denne beretning ind, om hvad han kan huske fra 9. april 1940:

- Jeg var 9 år gammel, da tyskerne besatte landet 9. april 1940. Jeg husker tydeligt, at jeg stod ved vinduet i vores lejlighed nær Fællesparken i København og kiggede op på flyene, der kom ind over byens tage. Det var lige før, at jeg skulle i skole, så klokken har vel været omkring 7.30.

- Jeg var sikker på, at det var tyske fly, men det benægtede mine forældre. Så hentede jeg et opslagsværk og fandt et billede af flyene - og de var tyske. Så jeg fik ret over mine forældre den morgen, hvor landet blev besat.