Jelved: Kickstarten har ikke virket
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Kickstarten "holder hånden under danske arbejdspladser", sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin tale 1. maj i Fælledparken, og ifølge udenrigsminister Villy Søvndals (SF) 1. maj-tale skaber kickstarten "tusindvis af nye arbejdspladser til murere, tømrere, elektrikere".
Tre måneder senere kommer De Radikales finansordfører Marianne Jelved nu med en noget anden vurdering af regeringens økonomiske prestigeprojekt.
Det skriver Dagbladet Information.
- Den kickstart, som vi satte i gang, har ikke båret frugt endnu, konstaterer den tidligere økonomiminister, efter at nye tal fra Danmarks Statistik først på ugen viste, at antallet af ledige fra maj til juni er steget med 1500 personer.
Efter sommerferien vil Marianne Jelved derfor se nærmere på, hvorfor de offentlige investeringer ikke har ført til en øget beskæftigelse.
- Det er klart, at jeg vil interessere mig for, at vi tilsyneladende ikke kan se nogen effekt af kickstarten endnu. Den var jo tilrettelagt på en måde, så man burde kunne se det ret hurtigt, siger hun.
Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, finder Jelveds udmelding "interessant".
- Det er rart, at der kommer en vis realisme ind, for man må sige, at statsministeren og udenrigsministeren jo fuldstændig har ignoreret, at deres kickstart ikke har virket. De har talt som om, at der allerede var skabt, jeg ved ikke hvor mange job, siger hun.
Fungerende politisk ordfører for Socialdemokraterne, Torben Hansen, siger, at kritikken er uberettiget.
Han peger på, at flere offentligt finansierede projekter, der skal øge beskæftigelsen, først for nylig er blevet vedtaget og derfor endnu ikke har haft nogen effekt.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde