Jens Rohde snupper det sidste Venstre-mandat
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens Rohde snupper Venstre-mandat til Europaparlamentet foran Morten Løkkegaard med 48.882 personlige stemmer. Imens fik Morten Løkkegaard 43.960 personlige stemmer.
Jens Rohde kan altså se frem til fem år mere i Bruxelles, hvor han har siddet siden 2009.
Venstre andet mandat går til Ulla Tørnæs, der er spidskandidat for Venstre. Hun fik 136.388 stemmer.
Det var oprindeligt meningen, at Jens Rohde skulle være spidskandidat for Venstre. Men en kontroversiel EU-kronik kom i vejen.
I kronikken slog en EU-begejstret Jens Rohde til lyd for mere magt til Europa-Parlamentet samt at EU's udenrigspolitik som udgangspunkt skal træffes med flertalsafgørelser, og at EU skal have et fælles forsvar.
I stedet for Jens Rohde blev først Ellen Trane Nørby valgt som spidskandidat og bagefter den tidligere undervisnings- og udviklingsminister Ulla Tørnæs.
Blot 16,7 procent af vælgerne stemte ved det netop overståede valg på Venstre. Partiet fik dermed det dårligste resultat i 25 år. Til sammenligning fik Venstre 20,2 procent af stemmerne ved valget i 2009.
I de seneste uger er Lars Løkke Rasmussen (V) blevet kritiseret på grund af tøjindkøb for 152.000 kroner, rygning på hotelværelser og en familierejse på partiets regning.
Jens Rohde fik 171.205 personlige stemmer til EU-parlamentsvalget i 2009, hvor han var spidskandidat for Venstre. Morten Løkkegaard fik 57.175 personlige stemmer ved valget i 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker