Jensen'er sætter sig på centrale Venstre-ordførerposter
De V-folketingsmedlemmer, der ikke blev ministre, har nu fordelt ansvarsområderne mellem sig.
Jacob Jensen bliver finansordfører og Maichael Aastrup Jensen bliver udenrigsordfører for Venstre. Forsvarsordfører bliver Peter Juel Jensen, oplyser Venstre, efter at folketingsgruppen torsdag har fordelt de politiske ansvarsområder.
Jan E. Jørgensen bliver ordfører for blandt andet indfødsret og social- og indenrigspolitik, mens Louise Elholm bliver skatteordfører og Torsten Schack Pedersen bliver ordfører for erhverv, vækst og eksport.
Det nyvalgte folketingsmedlem Morten Løkkegaard, der er tidligere europaparlamentariker, bliver europaordfører, mens Kristian Pihl Lorentzen fortsætter som transportordfører.
Gruppeledelsen blev valgt for et par dage siden. Jakob Ellemann-Jensen er politisk ordfører, mens Søren Gade er gruppeformand.
Næsten halvdelen af de folketingsmedlemmer, Venstre fik ind ved valget for 14 dage siden, er blevet udnævnt til ministre, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har dannet en regering bestående udelukkende af sit eget parti.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned