Det siger Socialdemokraternes udviklingsordfører, Jeppe Kofod, til kritikken af, at udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil lukke Styrelsen for Internationalt udviklingssamarbejde.
Her har LO, Dansk Industri, landbruget og bistandsorganisationerne i årtier været med til at sagsbehandle projekter og programmer.
- Der er godt, at vi moderniserer loven om dansk udviklingssamarbejde. Den er grundlæggende ikke ændret i rigtig mange år, siger Jeppe Kofod og tilføjer:
- Det omfatter også styring af bistanden. Det er vigtigt, at vi får en model med større åbenhed om at bevilge penge.
Ministeren har sendt et lovudkast i høring. Her foreslås det, at styrelsen afløses af en komité med embedsmænd fra Udenrigsministeriet og fire uafhængige eksperter fra universiteterne.
Organisationerne placeres i et Udviklingspolitisk Forum, hvor de ikke behandler bestemte bistandsprogrammer.
Flere organisationer frygter, at dansk bistand forringes, når ministeren får for meget magt.
- Bistandens kvalitet vil komme til at lide under det her. Styrelsens medlemmer er meget kompetente folk, der giver dansk bistand et kvalitetstjek, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl til Berlingske.
Lovudkastet skal hverken fjerne Dansk Røde Kors, Dansk Industri, LO eller andre organisationer, understreger Jeppe Kofod.
- Tværtimod skal det erstatte lukkethed med en mere åben proces. Jeg håber, at organisationerne vil bidrage til, at lovudkastet bliver rigtig godt, siger han.
- Når vi skaber mere åbenhed, sker det ikke på bekostning af fagligheden eller organisationerne. Vi kan godt modernisere uden at smide barnet ude med badevandet, siger Jeppe Kofod.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker