Jeppe Kofod: Irak værdsætter vores kamp mod IS
Jeppe Kofod skal senere lørdag holde tale ved sikkerhedskonferencen i München. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Jeppe Kofod bekræfter, at Irak igen ønsker hjælp til bekæmpelsen af Islamisk Stat.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødtes lørdag med udenrigsministrene fra Irak og Kuwait for at diskutere kampen mod Islamisk Stat.
Mødet fandt sted ved den årlige internationale sikkerhedskonference i den tyske by München.
Efterfølgende kunne Jeppe Kofod bekræfte, at Irak igen byder Nato-styrker velkommen, efter at det irakiske parlamentet i Bagdad i januar besluttede, at alle Nato-styrker skulle forlade landet.
- Jeg fik på mødet bekræftet, at Danmark er en vigtig partner, og at vores bidrag i kampen mod Islamisk Stat er værdsat.
- IS er en kæmpe trussel mod irakerne, men også for alle os andre. Og vi står last og brast med dem om at bekæmpe IS.
- Vi skal lede Nato-træningsmissionen i Irak og gerne så hurtigt som muligt, siger Jeppe Kofod.
Torsdag bekræftede Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at det irakiske parlament igen byder Nato-styrker velkommen i Irak.
Kofod kan ikke give en tidshorisont på, hvornår danske styrker igen fuldt ud kan træne irakiske soldater på basen Al-Asad.
Størstedelen af de danske soldater på træningsmissionen blev sendt til Iraks naboland Kuwait i januar.
Det skete blandt andet efter det amerikanske bombeangreb mod den iranske general Qassem Soleimani, som fik Irak til at bede om, at Nato forlod landet.
Danmark skal senere i år overtage ledelsen af Natos træningsmission i Irak.
Det er kun to dage siden, at raketter ramte en militærbase med amerikanske soldater i det nordlige Irak.
Sikkerhedskonferencen i München beskrives som verdens største konference for international sikkerhedspolitik.
35 statsledere samt 80 udenrigs- og forsvarsministre fra hele verden er samlet med politikere, embedsmænd og efterretningsfolk i tre dage, hvor emnerne er verdens konflikter og sikkerhedspolitiske udfordringer.
Årets konference er den 55. af sin slags.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie