Jeppe Kofod melder Danmark klar til de allerhårdeste sanktioner

Danmark er klar til at gå hele vejen, når det gælder om at indføre sanktioner mod Rusland som straf for angrebet på Ukraine.

- Vi vil gerne have yderligere sanktioner. Vi er klar til alt på bordet, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Danmark støtter de hårdeste sanktioner, vi kan blive enige om med vores partnere i Europa og Nordamerika.

Herunder flere økonomiske sanktioner mod et Rusland, der allerede er på vej mod statsbankerot, og diplomatiske sanktioner. Som for eksempel at udvise russiske diplomater, hvilket kun er sket en enkelt gang de seneste 25 år.

- Jeg udelukker ikke noget som dansk udenrigsminister, siger han.

- Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at vise, at det, Rusland har gjort mod Ukraine, er en kæmpe strategisk fejltagelse.

Jeppe Kofod har i denne uge besøgt Georgien, ligesom han for et par uger siden var i Moldova.

Begge lande var en del af det tidligere Sovjetunionen. Og begge frygter at blive de næste ofre for den russiske præsident Vladimir Putins krige efter Ukraine.

- Det, vi ser nu, er et Rusland, der igen har nogle fuldstændig imperialistiske drømme om at genskabe dele af det russiske imperium.

- Det er det, vi så i 2008 i Georgien samt i 2014 i Ukraine med Krim og Donbas. Og nu i 2022 med den voldsomme krig i Ukraine.

Udenrigsministeren mener, at "vi står i en meget farlig tid, hvor et autokratisk styre negligerer alle normer og regler og vil lave om på Europas grænser med militær magt".

- Hvis ikke vi får stoppet det, går vi en meget mørk tid i møde, siger Jeppe Kofod i et interview med Ritzau under sit besøg i Georgien.

Ruslands overfald på Ukraine 24. februar er et dramatisk skifte i europæisk historie og sikkerhed, siger han.

- Det indvarsler en helt ny tid. Man skal tilbage til Murens fald i 1989 for at finde et lige så stort skifte. Dengang til den positive side. Nu kommer vi tilbage igen.

Da Den Kolde Krig sluttede, troede vi, at vi var i en efterkrigsperiode. Men nu viser det sig, at det var en mellemkrigsperiode. Alt ændrede sig med angrebet på Ukraine, siger Kofod.

- Rusland har angrebet og invaderet Europas næststørste land med en militær magt og en brutalitet, man ikke har set i Europa siden Anden Verdenskrig.

- Så her må alle lande spørge sig selv, hvad vi kan gøre for at bidrage til et mere sikkert Europa, et mere sikkert Danmark, siger udenrigsministeren.

Og krigen har allerede fået store sikkerhedspolitiske og økonomiske konsekvenser i Danmark.

I et brud med 70 års politik vil Danmark og USA forhandle en ny forsvarsaftale, der kan indebære udstationering af amerikanske soldater på dansk jord.

Samtidig sender Danmark til maj yderligere 800 kampsoldater til de baltiske lande.

Der vil også blive sprøjtet mange milliarder ekstra ind i dansk forsvar, så de danske forsvarsudgifter når op på to procent af bruttonationalproduktet.

Og endelig vil det store flertal i Folketinget have afskaffet forsvarsforbeholdet i EU. Det kommer til folkeafstemning 1. juni.

- Det at være med i det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde betyder også, at vi kan tage ansvar sammen med de andre europæiske lande i vores nærområder. Det kan være Balkan eller tættere på, siger Jeppe Kofod.

Han siger, at alle andre lande rundt om Østersøen - undtaget Rusland - er med i EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

Det gælder Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige og Tyskland.

- Det eneste land, der ikke er med, er Danmark. Det synes jeg, vi skal være. Med den nye sikkerhedssituation er der endnu mere behov for samarbejde og sammenhold.

- Derfor vil vi gerne deltage fuldt ud uden forbehold.

/ritzau/