Jeppesen: Det var ikke sort arbejde

Naser Khaders entreprenør, Michael Jeppesen, afviser, at hans håndværkere har arbejdet sort for Ny Alliances ledere. Ugebladet Se og Hør skriver torsdag, at Naser Khader har fået udført sort arbejde for 80.000 kroner i forbindelse med bygningen af et hegn og en port ved sit hus på Frederiksberg.

- Jeg kan garantere, at der aldrig nogen sinde har været tale om sort arbejde på nogen måde. Hverken overfor håndværkerne eller mellem Naser og jeg, siger Michael Jeppesen. Michael Jeppesen driver - ud over at være bagsideskribent på Ekstra Bladet - en stribe udlejningsejendomme og firmaet De Hellige Håndværkere.

Ugebladet citerer en af håndværkerne for, at de var på sygedagpenge, mens de udførte arbejdet i slutningen af august og begyndelsen af september. Og at pengene blev udbetalt kontant og i tusindkronesedler.

Den anonyme håndværker fortæller samtidig, at Naser Khader og hans hustru, vidste, at det var sort arbejde. /ritzau/




Khaders entreprenør garanterer, at der ikke er lavet sort arbejde for Ny Alliances leder.

Offentliggjort Sidst opdateret