Joachim B. Olsen: Sløj vækst er værre end økonomisk ulighed
Regeringen vil give skattelettelser til alle, der arbejder. Men det er de højestlønnede, der får mest i kroner og øre. Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
/ritzau/Jacob Ehrbahn/arkiv
Regeringens skatteforslag får kritik for at skabe ulighed. Men det er ikke det vigtige at debattere, mener LA.
Det er ikke muligt at øge velstanden i Danmark uden også at øge uligheden.
Sådan lyder det fra Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, efter at der hele tirsdagen har været hård kritik af regeringens udspil til skattereform. Regeringen medgiver selv, at planen vil øge den økonomiske ulighed.
- Enten skal vi vælge at være lige og fattige. Eller også skal vi vælge alle samme at være mere velstående. Der vælger jeg det sidste, siger Joachim B. Olsen.
Hvis regeringens forslag bliver til virkelighed, vil en HK'er på mindsteløn ifølge regeringens beregning få en skattelettelse på 5000 kroner. En person, der tjener en million, vil få en årlig skattelettelse på mere end 26.000 kroner.
Pilskævt, lyder kritikken fra venstrefløjen. Og heller ikke regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, bryder sig om den fordelingsprofil, udspillet har.
Men kritikerne har efter Joachim B. Olsens mening fokus på det forkerte.
- Hele den diskussion om profil, det er ikke det, det handler om for mig, siger han.
- Et af de problemer, vi har, er, at der er meget lav økonomisk vækst. Det er et problem for samtlige nulevende og fremtidige danskere.
- Hele grundlaget for at leve gode liv er, at man bor i et velstående samfund. Det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at øge den økonomiske vækst uden også at øge den økonomiske ulighed.
- Det er ikke al økonomisk ulighed, der er dårlig. Hvis den økonomiske ulighed øges, fordi dem, der arbejder mere end andre, får mere ud af det, så har jeg ikke noget problem med, at uligheden øges.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned