Jødisk samfund til politikerne: Hold fokus på sikkerhed
Formand for Det Jødiske Samfund Dan Rosenberg Asmussen, statsminister Helle Thorning-Schmidt og overrabbiner Bent Lexner foran synagogen efter attentatet Foto: POLFOTO/Jens Dresling
Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Det Jødiske Samfund opfordrer Christiansborg til ikke at skubbe diskussion om sikkerhed foran sig.
Hvad vidste regeringen om beskyttelsen af det jødiske mindretal forud for terrorangrebet i København i midten af februar? Og hvad vidste statsministeren personligt om beskyttelsen af synagogen i Krystalgade?
Alt sammen spørgsmål, som fylder væg-til-væg på Christiansborg i disse dage, efter at myndighederne nu har redegjort for deres ageren før, under og efter de dramatiske timer 14.-15. februar, og efter at Justitsministeriet tirsdag fremlagde en stribe interne mails om forløbet.
Men nu opfordrer Det Jødiske Samfund i Danmark politikerne til "at holde fokus" på det, man mener, er det vigtigste spørgsmål: Hvordan terrorhandlinger fremover bedre kan undgås.
Det siger formanden for det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen:
- Jeg forstår til fulde behovet for, at man tager en politisk diskussion af hvem, der vidste hvad hvornår efter så voldsom en hændelse. Det handler om politisk tillid, siger han.
- Men når det er sagt, så synes jeg, at man skal forsøge at holde fokus på det, der er sagens kerne, nemlig: Hvordan vi i fremtiden undgår terrorhandlinger med tab af menneskeliv, siger han og fortsætter:
- Jeg tror, at der ligger en svær diskussion foran os på det punkt, og den skubber man altså foran sig i øjeblikket.
Onsdag skal justitsminister Mette Frederiksen (S) svare på en byge af spørgsmål fra oppositionen om terrorangrebet i København, hvor gerningsmanden Omar El-Hussein nåede at dræbe to mennesker, før han selv blev skudt ned af politiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde