Det blev resultatet, da partiet søndag ved en kampafstemning placerede de foretrukne folketingskandidater på partilisten ved årsmødet i Korsgadehallen på Nørrebro i København.
Her havde de 424 delegerede tre lister at vælge imellem. Listen fra hovedbestyrelsens kandidatudvalg tabte til en alternativ kandidatliste, som fik 221 stemmer mod 147 stemmer til kandidatudvalgets liste.
Den alternative liste fik over to tredjedeles flertal, så resultatet ikke efter vedtægterne skal til urafstemning blandt medlemmerne.
Ved efterårets vejledende urafstemning blandt partiets 8000 medlemmer blev politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen topscorer med 67,5 procent af stemmerne. Lige efter kom den 27-årige retsordfører Pernille Skipper med 66,3 procent.
Udenrigsordfører Christian Juhl endte på tredjepladsen, og herefter fulgte Stine Brix samt arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.
Enhedslistens gruppeformand Per Clausen genopstiller ikke ved valget ligesom finansordfører Frank Aaen.
Begge falder for partiets rotationsprincip, hvor folketingsmedlemmer skal udskiftes efter en periode.
Princippet kan i teorien ramme Johanne Schmidt-Nielsen, hvis valget først udskrives i maj 2015.
Enhedslistens første fire mandater falder i København, Sjælland, Østjylland og Københavns Omegn, som er partiets fire sikreste kredse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned