Johanne Schmidt: Har Venstre nu skiftet standpunkt?
Der gik ikke mange minutter, fra Venstre havde meldt ud, at partiet ikke længere ønsker, at en kommende kommission skal se på brugerbetaling på uddannelsesområdet, til politiske modstandere langer ud efter partiet på Facebook.
Især er det partiformand Lars Løkke Rasmussens vævende forklaring for et par uger siden om forskellen mellem standpunkt og holdning, der igen trækkes frem.
- Hov! Nu mener Venstre alligevel ikke, at der skal indføres brugerbetaling på uddannelse. De har skiftet standpunkt. Eller noget, skriver Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, måtte tirsdag formiddag forklare det, han selv kalder et "kursskifte". Det skete, efter at hans partifælle Esben Lunde Larsen åbnede op for, at emnet skulle tages op af en kommende såkaldt taxameterkommission.
De Radikales Camilla Hersom er lige så forvirret som Johanne Schmidt-Nielsen:
- Standpunkt, synspunkt, holdning. Er I forvirrede? Så hold øje med næste udmelding fra partiet Venstre, skriver hun på Facebook.
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, undrer sig også:
- Dette er ikke en zigzagkurs fra Venstre, dette er Venstres sande jeg, og derfor frygter jeg en kommende brugerbetaling, hvis Venstre kommer til igen, skriver han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde