Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, 25 år, er i bedring, efter at hun torsdag aften fik et ildebefindende og sank sammen på Folketingets talerstol under den traditionelle åbningsdebat.
Alt tyder på, at hun bliver udskrevet fra Rigshospitalet fredag morgen, og at hun vender tilbage til folketingsarbejdet efter efterårsferien. Det er dog ikke sikkert, at alt fortsætter som hidtil i Enhedslistens folketingsgruppe. Partiets gruppeformand, Per Clausen, vil efter ferien evaluere arbejdsprocesserne i Enhedslisten.
- Der er ikke nogen tvivl om, at hun har ydet en fantastisk stor indsats i flere måneder, og det kan selvfølgelig godt tære på kræfterne. Det skal vi alle sammen tænke over for at finde ud af, om der er noget, der skal foretages i den anledning. Vi skal være opmærksomme på, om presset er for stort, da der er et meget stort arbejdspres i vores parti, siger Per Clausen.
Johanne Schmidt-Nielsen er langt fra det første EL-folketingsmedlem, der er bukket under for fysiske symptomer. I 2006 blev Frank Aaen ramt af en mindre blodprop, og samme år var den daværende Enhedslisten-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil sygemeldt med stress.
- Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at belastningen for vores folketingsmedlemmer er meget hård både fysisk og psykisk, siger Per Clausen.
Enhedslistens gruppe i Folketinget er på fire medlemmer.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker