Johanne Schmidt: Vi er ikke tættere på finanslovaftale
Der var ikke megen optimisme at spore hos Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, efter søndagens knap tre timer lange møde i Finansministeriet med finansminister Bjarne Corydon (S) om næste års finanslov.
- Vi står meget, meget langt fra en aftale. Vi oplever ikke, at regeringen flytter sig, og det gør selvfølgelig forhandlingerne komplicerede. Vi oplever på ingen måde, at vi er kommet tættere på en aftale.
- Men der er meget, meget langt mellem Enhedslisten og regeringen. Det synes jeg er dybt alvorligt, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun leverede sammen med finansordfører Frank Aaen og Stine Brix endnu et krav til forhandlingerne.
Partiet har foreslået et såkaldt forsørgertillæg til den gruppe af unge under 30 med børn, som bliver ramt af kontanthjælpsreformen. Det skal ske for at undgå, at børn vokser op i fattigdom.
Det er en konkretisering af den ene del af partiets tre hovedkrav, som går på at mindske uligheden i samfundet.
De øvrige to krav går på, at der skal skabes offentlige og private job gerne via en grøn omstilling af samfundet samt bedre velfærd gennem flere offentligt ansatte.
Johanne Schmidt-Nielsen mener ikke, at det er ublu krav.
- Jeg synes jo, at Enhedslisten er gået til forhandlingerne med nogle meget beskedne og åbenlyst nødvendige forslag. Nemlig, at vi får begyndt genopretningen af vores velfærdssamfund.
- En af grundene til, at det er så svært er jo, at regeringen har klattet milliarder væk sammen med højrefløjen i aftaler, der handler selskabsskattelettelser og i aftaler om billigere sodavand,
- Og det gør, at der er nogle milliarder, som vi skulle have brugt på ældre, syge, børn, som ikke er der nu, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Enhedslisten er inviteret til nye forhandlinger med Corydon mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker