Dansk Folkeparti undskylder over for en journalist på hjemmesiden www.xq28.dkn, som en medarbejder i partiets presseafdeling har kaldt "journalisten med de løse håndled".
Både den pågældende medarbejder i Dansk Folkepartis presseafdeling, Helene MacCormac, og partiets pressechef, Søren Søndergaard, har personligt undskyldt udtrykket over for journalisten, Christoph Bastrup.
- Jeg har taget både Søren Søndergaards og Helene MacCormacs undskyldning til mig. Vi kan alle begå fejl, siger Christoph Bastrup, som nu aftalt at mødes med Helene MacCormac. Der er endnu ikke sat dato på mødet.
I en omstridt intern e-mail - der ved en fejl blev sendt ud til en større kreds - skrev Helene MacCormac blandt andet, at "de ekstremistiske homoseksuelles fraktionsgrupper skal have nogle tæsk (Jeg håber, de ikke kan lide den slags!)".
Helene MacCormac orienterede i e-mailen om, at det har vakt forargelse blandt bøsser og lesbiske, at Dansk Folkeparti stiller op i dette års Copenhagen Pride Parade. Netop Dansk Folkepartis beskyldes nemlig af mange bøsser og lesbiske for ikke blot at modarbejde deres rettigheder, men også for at forstærke fordommene mod minoriteten med udtalelser om, at de er "handicappede".
I forbindelse med at Christoph Bastrup kontaktede Helene MacCormac for en kommentar til denne debat, videresendte hun hans e-mail med ordene:
"... og så har jeg her til morgen modtaget denne mail fra journalisten med de løse håndled".
Dansk Folkepartis ledelse har taget afstand fra formuleringerne i e-mailen, og Helene MacCormac har fået en skriftlig advarsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet