Trods snevejret skal danskerne ikke frygte for, at juleposten ikke når frem juleaften, hvis de senest mandag afleverer breve og pakker. Post Danmark indsætter ekstra folk.
Det siger Post Danmarks kommunikationschef Lars Kaspersen.
- Snevejret giver problemer overalt i landet, især på Sjælland er det værst. I dag har vi svært ved at komme ud alle steder. Den gode nyhed er, at der kun er 1000 pakker, vi ikke har nået at komme ud med, siger han.
Post Danmark regner meget hurtigt med at indhente pakkepuklen og har beredskabet klar, understreger han.
- Vi skal finde alt disponibelt mandskab frem, hvis det kommer til at knibe til sidst. Så vi når at få både breve og pakker ud inden jul, siger Lars Kaspersen.
Post Danmark opfordrer folk til at skrabe sne på deres fortov og i deres indgang, fordi 355 postbude allerede er kommet til skade i år, understreger han.
- Det ville virkelig hjælpe både postbudene og muligheden for at få post, hvis man husker at rydde og salte, så vores postbude ikke kommer til skade på veje og fortove. Det er ret afgørende, siger Lars Kaspersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde