Hvor svært kan det være at forstå?
Chefjurist Jacob Mchangama fra tænketanken Cepos har kun en hovedrysten tilovers for, at flere politikere nu igen kræver det undersøgt, om rockergrupper kan forbydes ved lov.
Rigsadvokaten har to gange afvist et forbud - senest for få måneder siden.
- Det virker som om, at det politiske liv har svært ved at acceptere grundlovens bestemmelser om foreningsfrihed, siger Mchangama.
Selv hvis det skulle blive juridisk muligt med et forbud mod rockergrupper som Hells Angels og Bandidos, er det ifølge chefjuristen tvivlsomt, at det ville lægge en dæmper på bandekrigen.
- Rockerne vil blot organisere sig i løsere grupperinger, ligesom det er tilfældet med indvandrerbanderne, siger Mchangama og foreslår en anden strategi:
- I stedet burde man gøre markedet for kriminalitet mindre ved at legalisere hashen, samtidig med at man stresser rockerne og sætter så mange som muligt i fængsel, når de begår kriminalitet.
For tre måneder siden afviste rigsadvokaten at undersøge muligheden for et rockerforbud, men justitsminister Lars Barfoed vil nu indkalde partierne, rigsadvokaten og rigspolitichefen.
Lars Barfoed siger, at så snart, der er et juridisk grundlag for at forbyde rockerne, skal det gøres.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde