Justitsminister fremlægger redegørelse for terrorangreb
Justitsminister fremlægger redegørelse for terrorangreb Foto: POLFOTO/Jens Dresling
POLFOTO/Jens Dresling
Justitsminister Mette Frederiksen (S) holder onsdag aften pressemøde om politiets terror-redegørelse.
Onsdag aften fremlægger justitsminister Mette Frederiksen (S) politiets redegørelse for, hvad der skete omkring terrorangrebet i København i midten af februar.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Tidligere har Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten afleveret deres redegørelser for, hvad der skete forud for og under terrorangrebet, hvor en gerningsmand først åbnede ild mod et debatarrangement på Østerbro og siden henrettede en jødisk mand i det indre København.
Spørgsmålene i kølvandet på de to terrorangreb 14. og 15. februar er fortsat mange: Blandt andet har interessen rettet sig mod, hvordan den bevæbnede gerningsmand kunne skyde 55-årige Finn Nørgaard ned på klos hold og siden forsvinde igen.
Flere timer senere henrettede han Dan Uzan, der arbejdede som frivillig vagt ved synagogen i Krystalgade, selvom to bevæbnede betjente var til stede.
Gerningsmanden, Omar El-Hussein, blev senere opsporet og dræbt i en skudveksling med politiet på Nørrebro.
Siden da har politiets store hold af efterforskere anholdt en håndfuld mænd, der er sigtet for i en eller anden grad at have bistået gerningsmanden.
Da justitsministeren tidligere på året fremlagde redegørelserne fra de øvrige myndigheder, førte det til en stribe tiltag, i alt 11.
Det gælder eksempelvis den måde, som Kriminalforsorgen behandler indberetninger fra landets fængselsbetjente, der mener at have spottet fanger, der er på vej til at blive radikaliserede.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde