Justitsminister om opførsel under coronademo: Totalt uacceptabelt
Der var massivt politiopbrud i centrum af København og på Frederiksberg lørdag aften, hvor gruppen "Men in Black" afholdt demonstration. Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Justitsminister Nick Hækkerup (S) er ikke tilfreds med opførslen fra flere demonstranter lørdag aften.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Lørdag aften blev der kastet genstande mod politiet under en demonstration mod coronarestriktioner, og det er ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) "totalt uacceptabelt.
- Alle har ret til at demonstrere. Selvfølgelig. Men desværre ser vi igen, at en demonstration må opløses af politiet, og at politiet mødes med flaskekast og lignende. Totalt uacceptabelt.
- Politiet kommer naturligvis til at gå benhårdt efter at drage vandalerne til ansvar. Fuld opbakning til politiet, lyder det i hans kommentar.
Københavns Politi måtte opløse demonstrationen lidt efter klokken 20.00 på grund af uroligheder. Den var ellers sat til at vare til klokken 23.00.
Undervejs skrev politiet på Twitter, at man skulle holde sig væk fra H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Allé på Frederiksberg, hvor demonstranterne opholdt sig på daværende tidspunkt.
Annonce
Mange hundrede deltog ved demonstrationen.
Flere politiske profiler udtrykker også forargelse over en dukke med et billede af Mette Frederiksen som ansigt, som var hejst op i en mast. På dukken hænger et skilt med ordene "hun må og skal aflives".
Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, kalder det på Twitter for "stærkt ubehageligt", mens Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, på samme medie kalder det "uanstændigt".
De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kalder optøjerne for "vanvittigt" og personerne, der var skyld i det, for "tåber".
Bag demonstrationen, der foregik lørdag aften, står gruppen "Men in Black", som ellers inden havde betonet vigtigheden i, at den foregik fredeligt.
Demonstranterne startede ved Forum Station på Frederiksberg lidt efter klokken 18 og fortsatte ind mod centrum.
Cirka klokken 19.15 nåede gruppen tilbage til Forum Station, hvor de blev, indtil politiet gik i gang med at opløse forsamlingen.
"Men in Black" arrangerede også tidligere demonstrationer i Aalborg og København, der endte med optøjer og flere anholdelser.
Det foregik den 9. januar, hvor i alt 23 blev anholdt, og syv senere blev varetægtsfængslet.
Også den 19. december arrangerede "Men in Black" en demonstration i København. Her begik deltagerne omfattende hærværk ved blandt andet at overmale husmure og butiksvinduer med graffiti.
En dukke forestillende Mette Frederiksen (S) blev ved lørdagens demonstration i København hængt op med et skilt om halsen med teksten: 'Hun må og skal aflives'. Der blev forsøgt sat ild til dukken, hvilket andre demonstranter dog fik slukket. Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
https://t.co/BjFksP9JEI Hvor er det vanvittigt at bruge demonstrationer som undskyldning for at samle folk til ballade og kamp mod politiet. Tåber!
Simpelthen uanstændigt at klynge en dukke op af statsministeren og sætte ild til den. Helt fint at være politisk uenige, men det her er under lavmålet og ikke fordrende for en konstruktiv dialog og debat #dkpolhttps://t.co/60dWu0OE2l
Stærkt ubehageligt! Dukke af Mette Frederiksen med påskrift "hun må og skal aflives" blev klynget op, sat ild til og spyttet på som del af aftenens "demonstration". Demonstrere har man ret til, men det her hører ingen steder hjemme! #dkpolhttps://t.co/9ZEuuOAAw9
Seneste artikler
Fra smadret havn til sort af mennesker
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
NFC forlænger med målsluger
Stjal seks vandmeloner og 14 poser chips
Dansker i verdensklasse står bag vinene
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Meget vand på kørebane spærrer spor
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet