Jyske borgmestre glæder sig over udsigt til nærhospitaler
Fire jyske borgmester glæder sig over, at byer i deres kommuner kan få nærhospitaler i fremtiden.
Fire jyske borgmestre glæder sig over udsigten til at få et nærhospital i deres kommune.
Således er borgmestrene i Ringkøbing-Skjern, Tønder, Morsø og Norddjurs alle tilfredse med, at byer i deres kommuner er på listen over de 13 steder, hvor regeringen vil have nærhospitaler.
I regeringens udspil "Tættere på II", som blev præsenteret onsdag morgen, fremgår det, at regeringen vil bruge fire milliarder kroner på at opføre mellem 13 og 20 nærhospitaler.
- Det er jeg rigtig, rigtig glad for. Det er et stort ønske for os at bevare et nært sygehus i vores kommune, siger Henrik Frandsen, der er borgmester i Tønder Kommune for Tønderlisten.
Tønder Kommune har i dag et medicinsk daghospital.
Hans Østergaard, der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune for Venstre, byder også et nærhospital velkommen.
- Jeg kan med tilfredshed konstatere, at man ønsker at placere et af nærhospitalerne hos os, siger han.
Det er Sundhedsstyrelsen, der skal vurdere, hvilke funktioner nærhospitalerne skal varetage.
Der er dog i regeringens udspil onsdag allerede nævnt en række undersøgelser og kontrolbesøg, der ifølge regeringen er relevant for nærhospitalerne.
Det er eksempelvis røntgenbilleder, blodprøver og EKG, der skal bruges til behandling på et hospital eller ved egen læge. Derudover kan der også udføres kontrol af personer med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme.
I Norddjurs Kommune er opmærksom på, at der kan være nogle udfordringer med at tiltrække det personale, der skal arbejde på nærhospitalet.
- Jeg tror, det handler om det faglige miljø, når man skal tiltrække arbejdskraft. Vi har et godt eksempel på, at i vores nuværende sundhedshus, der er flyttet et voksende lægefællesskab ind af læger, som er flyttet til Grenaa, siger Jan Petersen (S), der er borgmester i kommunen.
Hans Ejner Bertelsen, der er borgmester i Morsø Kommune for Venstre, kalder dagens melding for dejlig, men nævner også, at der kan komme udfordringer.
- Det, der bekymrer mig, er, om vi kan tiltrække det sundhedspersonale, der bliver efterspurgt, og om vi kan få driftsøkonomien, siger han.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker